Ultimativ guide til seværdigheder og aktiviteter i Blåvand

Blåvand byder på mange seværdigheder og aktiviteter for hele familien – både med og uden børn. Vi har i denne guide udvalgt en lang række aktiviteter i og omkring Blåvand, som sikrer dig og din familie en super god ferie.

Guiden indeholder en kort beskrivelse af selve seværdighederne og aktiviteterne, samt supplerende praktiske informationer om børnevenlighed og parkeringsforhold. (punkterne herunder er ikke rangeret – de kommer derfor i vilkårlig rækkefølge):

1) Tirpitz

Tirpitz er en verdenskendt og et skønt dansk bud på en top attraktion, som man skal opleve hvis man er i eller omkring Blåvand. Historien bliver fortalt og vist på en sanselig måde der gør den særdeles gribende, selvom man ikke umiddelbart ser den med det blotte øje. Du bliver præsenteret for flere perspektiver og en tankevækkende læring er nærmest uundgåelig. Du kan læne dig tilbage og blive beriget med historiske fortællinger om vestkystens skjulte hemmeligheder og om gamle historier om skibe, farlige kriminelle og kompliceret kærlighed.

Der er rig mulighed for parkering, gode faciliteter for børn, samt frokost og kantine anretninger, hvor der ikke er sparet på noget.

Er det første gang, kan vi klart anbefale en tur med guides, som ved hjælp af medrivende formidling tager dig med på et eventyr af læring.

Mere info: https://vardemuseerne.dk/exhibition/tirpitz-bunker/

2) Blåvandshuk fyr

Oplev det storslåede fyr med en stor historisk betydning, på det vestligste punkt i Danmark 18 meter over havets overflade på Horns Bjerge.

Fyret er 39 meter højt og tager sin storslåede udsigt betalt med 170 trappetrin. Hvis man kæmper sig op på fyrets top, kan man se området omkring Vejers Strand og Kallesmærsk hede mod Nord og øst. Mod Sydøst, ville man kunne Blåvand strand med de ikoniske fire muldyr, som er udført af den historiske kunster Bill Woodrow. Lader man sig forføre yderligere af udsigten ud over havet, kan man se Horns Rev Vindmøllepark.

Ved fyrets billetsalg, kan der købes alt fra kaffe, sodavand og is, som man ville kunne tage med ud og nyde i det bløde vestjyske klitsand. Denne tur egner sig ikke til kørestolsbrugere, da stien op til fyret i øvrigt er belagt med grus. Parkering er mulig umiddelbart ved siden af fyret.

Mere info: https://vardemuseerne.dk/museum/blaavandshuk-fyr/

 

3) Skallingen – Den selvdannede Ø

Skallingen er en charmerende halvø beliggende i det nordlige vadehav beliggende imellem Blåvand og Fanø. Øen er cirka 7km lang med et areal på 2000 ha. Unikheden findes i, at det faktisk er selvdannet land, som opstod efter en stormflod tilbage i 1634 og den er faktisk stadig under omdannelse grundet havets aflejring af sand. Udover det fantastisk smukke syn af en naturskabt ø, er området super til en dukkert i havet eller hvis man er heldig, er området rigt på nordens guld ’rav’. Der er masser af mulighed for parkering i området.

Mere info: https://naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/naturguider/skallingen-og-langli/sevaerdigheder/

4) Barfodspark – Vesterhavet

Lyder naturlig zoneterapi og antistress godt? Så er Barfodsparken en fantastisk oplevelse. Her får du mulighed for, at slippe tæerne fri i de mange zoner i parken, hvor man får mange skønne og sjove fornemmelser i kroppen.

Stien i parken er cirka 1 km, med varierende underlag og udfordringer for de bare tær. Ideel naturbaseret oplevelsesaktivitet for både børn, voksne, børnehaver, institutioner, daghjem osv.

Mere info: https://vesterhavetsbarfodspark.dk/

5) Blåvand Zoo

Blåvand zoo er en zoologisk i Blåvand med flere eksotiske dyr, klappedyr, samt almindelige husdyr. Du kan få lov at opleve og udleve dine drømme, om at komme helt tæt på dyrene ved for eksempel, at klappe en kamel eller se de sjældne hvide løver blive fodret.

Den store zoo har over 400 dyr, med alt fra de mere kendte som ponyer, kalve, geder og kaniner til løver og kameler. Mest eksklusivt og unikt ved denne Zoo er, at de har Danmarks eneste røde kæmpeguruer og de særdeles sjældne hvide løver. Oplevelsen er til hele familien, både par og børnefamilier – selv hunde i snor er velkommen.

Mere info: http://www.blaavandzoo.dk/

6) Høvlehuset – Værktøjsmuseum

En meget speciel historisk samling af landhåndværk fra 1700 til 1950. De gamle smukke Høvlehus, med stråtækt tag ligger i et naturskønt område, med skov og klit nær Blåvand og ikke langt fra den brusende nord sø.

Museet har ihærdigt indsamlet værktøj fra 1995, og kan nu vise dem frem i varierende udstillinger. Værktøjsmuseet indeholder effekter fra tømrer, snedker, bødker, sko – træsko og sadelmager, bogbinderværksted og skibstømrer.

Mere info: https://hoevlehuset.dk/

 

7) Blåvands bolchekogeri

Det kan varmt anbefales, at forkæle familien med en tur forbi Blåvands bolchekogeri. Kogeriet laver ægte retro slik på den gamle tradition, med opskrifter helt tilbage fra 1864. Du kan sågar prøve at lave slikkepinde, bolcher og karameller.

Til fabrikken hører en butik til, med en fantastisk isbar og cafe med mulighed for at købe dine ynglings bolchevarianter. Der er en god oplevelse her for både børn og voksne.

Mere info: http://www.blaavand-bolcher.dk/

 

8) West Coast Minigolf

Forskelligartet sjov og leg er ofte en integreret del af ferier og minigolf kan være super sjovt for både store og små.

Hvad angår hygge og udfordring er der simpelthen ingen vej udenom West Coast Minigolf, da det strækker sig over intet mindre end 18 baner, 1600 træer, busker og blomster.

Det fine anlæg er Nordeuropas største minigolfanlæg og er vildt smukt med søer, vandløb, samt et unikt granitvandfald. Der er baner til forskellige niveauer, men på samme tid er de lavet sådan at alle kan komme godt i mål. Skulle man i kampens hede for lyst til en forfriskning, kan man hente forsyninger i West Coast Minigolfs kiosk.

Mere info: http://www.westcoastminigolf.dk/

9) Ho Fiskesø & Minigolf

Her får man en kombination af to at de største fritidsbeskæftigelser i Danmark. Ho fiskesø og Minigolf befinder sig ganske idyllisk blandt søer og træer.

Tag hele familien med og nyd den rolige atmosfære, med naturligvis en ekstra mulighed for bid på krogen, samt en spændende dyst minigolf.

Mere info: https://hofisk.dk/

10) Stutteri Vestmose

Nordøst for Blåvand, helt ud til Ho Bugt finder du Stutteri Vestmose. Stutteriet kan tage dig med på en særdeles unik oplevelse for voksne, børn, unge som gamle – på hesteryg. Rideturen vil finde sted i den skønne natur ved Ho Bugt, samt de store skovområder ved Blåvand. Stutteriet har tamme og menneskevendte islandske heste, som er nemme at gå til, også for dem som er uerfarne i kontakt med heste. Meget sjov og anderledes måde, at opleve naturen på som det blev gjort i gamle dage. Rådet herfra er stjerneklart, at din børn og familie med på Stutteri Vestmoses rideture ud i den smukke natur.

Mere info: http://www.stutteri-vestmose.dk/ 

 

11) Pansermuseet – Nord for Blåvand

Pansermuseet ligger i Oksbøl, umiddelbart nord for Blåvand. Det er hjemsted for Danmarks største militære øvelsesområde, så det er fuldstændig naturligt at pansermuseet også befinder sig her.

Udover det åbenlyse, indeholder dette fantastiske museum landets største samling af militære panserkøretøjer.

Museet tilbyder en helhedsoplevelse af disse køretøjer, da det faktisk har et eksemplar af alle kampvognstyper, der har gjort tjeneste i hæren fra 1945 til i dag.

Både børn og voksne kan få meget ud af, at kigge nærmere på uniformer, kampvogne og andet militær udstyr. Mange af disse køretøjer har få set i virkeligheden og her får man chancen, for at se dem helt tæt på.

Mere info: https://www.pansermuseet.dk/

 

12) Ho Ferie- og aktivitetscenter

Øst for Blåvand findes Ho Ferie- og aktivitetscenter, med et utal af muligheder for masser af spænding og fart over feltet for både børn og voksne. Aktivitetscenteret rummer både tropisk badeland, indendørs legeland, bowlingbaner og udearealer med boldbaner og legepladser.

Alle faciliteter har tilbygninger og adskillelser til småbørn, så alle kan være med. Med fart, sjovt og spænding kommer ofte appetit og her kan man med fordel besøge restauranten.

Mere info: https://www.ho-ferie.dk/

13) Blåvandshuk Fodboldgolf

Fodboldgolf er sjov underholdning for hele familien som består af en blanding af golf, fodbold og minigolf. Et spil for 4-5 personer tager cirka 1,5 time.

Mere info: https://www.blaagolf.dk/fodbold-golf 

14) Merete Vigen – Kultur- og naturformidling

Hvis du eller din familie søger en anderledes og nærværende naturoplevelse på jeres ferie til Blåvand, så er det oplagt at tage med på Merete Vigens ture i naturen tæt omkring Blåvand.

I vil på turen blive præsenteret for klitplantagerne og klithederne ud til Vesterhavet og den naturskønne Filsø nærliggende kysten – og meget mere. Spændende og lærerig tur for børn og voksne, med fokus på den smukke botanik og fauna i kystområdet.

Som om dette ikke er nok i sig selv, samarbejder Merete Vigen med nogle af de bedste spisesteder, fx Henne Kirkeby Kro, så naturturen kan nemt kombineres med en spiseoplevelse.

Mere info: http://www.meretevigen.dk/

15) SportsPark Blåvandshuk

Vil i gerne koble lidt bevægelses aktivitet ind i jeres afslappende ferie, så er sportsparken oplagt. Sportspark Blåvandshuk byder nemlig på masser af sjov og venskabelig konkurrence. På området finder man bl.a. et supermoderne svømme og badeland, med store og adrenalin pumpede rutsjebaner. Derudover masser af faciliteter til boldspil, springcenter, skyde- og billiardcenter og fitnesscenter – rigeligt til enhver smag.

Mere info: https://sportspark.dk/

 

16) Parkgolf Blåvandshuk

Parkgolf er et sjovt og golfagtigt spil, der spilles med en kølle og en kugle på størrelse med en tennnisbold.

Der er 2 x 9 huller, og banerne er mellem 30 og 100 m lange. Spillet tager omkring halvanden time at gennemføre for 4 pers.

Mere info: https://parkgolf-blaavandshuk.dk/

 

17) Blåvandshuk Golf

Mellem Ho og Skallingen ligger Blåvandshuk Golf midt i naturskønne omgivelser med Ho Bugt som kulisse. Her er golf for alle, så kom og spil uanset om du er nybegynder eller erfaren golfspiller.

Mere info: https://www.blaagolf.dk/

 

18) FLUGT – Refuge Museum of Denmark

Verdens første museum for flygtningehistorier.

Mere info: https://vardemuseerne.dk/museum/flugt/

19) Ho Lopperne

Er du til loppemarkeder, så må du endelig ikke snyde dig selv for det hyggelige loppemarked i Ho: Ho Lopperne. Markedet afholdes ugentligt hele sommeren og du finder aktuelle åbningstider via linket herunder.

Mere info: https://www.facebook.com/holopperne

Har du nye forslag der bør medtages i denne guide, så send en mail med information om seværdigheden til admin@poolhusblavand.dk